VELFAC Edge systeminformation
VELFAC Edge er det optimale vindue til byggeri fra 1960-90erne.
Serien består af vinduer og terrassedøre i træ/alu. Med VELFAC Edge får du et 2-lags vindue, som har et nyt og spændende udtryk, der passer godt til ejendomme fra 1960-90erne.
Renovering af byggeri fra denne periode stiller krav til både udtryk og performance.
Den robuste konstruktion er siden 1985 løbende blevet udviklet og forbedret, så du får en gennemtestet og holdbar løsning.
Når du vælger VELFAC Edge, får du automatisk en sikkerhedspakke med i købet, der gør livet besværlig for eventuelle indbrudstyve.
.VELFAC Edge tekniske specifikationer
VELFAC Edge – Skydedør, 1-fløjet
- Skydedøren giver en fri åbning på op til 1,2 meter
- Rammen bevæger sig vinkelret ud fra karmen (116-126mm), inden den forskydes parallelt hen over den faste del af elementet
- 32mm 2-lags rude *)
- Max. vægt = 240 kg for komplet skydedør (karm og ramme)
- Max. vægt = 120 kg pr. ramme og 240 kg pr. element (karm og ramme) i en opdelt skydedør
Standardbeslåning
- To paskvilgreb med indbygget ventilationsstilling
- 70mm Bundstykke er forsynet med alu-slidskinne
- Beslagdele af naturanodiseret aluminium eller overfladebehandlet zink eller stål
Den faste del af elementet skal altid være mindst lige så bred som den gående del
VELFAC Edge tekniske specifikationer
VELFAC Edge – Skydedør, 2-fløjet
- Skydedøren giver en fri åbning på op til 2,5 meter
- Dørens samlede bredde inkl. de faste partier er 6 meter
- Rammen bevæger sig vinkelret ud fra karmen (116-126mm), inden den forskydes parallelt hen over den faste del af elementet
- 32mm 2-lags rude *)
- Max. vægt for gående parti = 240 kg for karm med 2 gående rammer
- Max. vægt pr. fast parti = 120 kg pr. ramme og 240 kg pr. fast element (karm og ramme)
Standardbeslåning
- To paskvilgreb med indbygget ventilationsstilling
- Dørramme 2 frigøres vha. en kantpaskvil, der er skjult, når skydedøren er lukket
- 70mm Bundstykke er forsynet med alu-slidskinne
- Beslagdele af naturanodiseret aluminium eller overfladebehandlet zink eller stål
De faste dele af elementet skal altid være mindst lige så brede som de gående dele
VELFAC STANDARD - klare energiruder
VELFAC STANDARD-ruder er almindelige lavenergi-ruder, som giver et behageligt, lyst indemiljø og en så neutral gengivelse af farverne i den omgivende natur, som det er teknisk muligt.
Ved at vælge VELFAC STANDARD ruder opnås et lavere forbrug til opvarmning samt et forbedret indeklima pga. reduktion af kuldenedfald.
VELFAC STANDARD ruden har et afstandsprofil med varm kant. Mellemrummet mellem glassene er fyldt med luftarten argon, som isolerer bedre end almindelig luft.
VELFAC DÈCOR - ruder med reduceret gennemsyn
VELFAC DÈCOR-ruder hindrer det frie ind- og udsyn. Vælg mellem Satin, Pacific, Cotswold, Carré og Matt Lam.
For at få størst effekt af funktionsruden anbefaler VELFAC, at DÈCOR-glasset udgør det yderste eller det midterste lag af ruden i kombination med VELFAC STANDARD klare ruder, mens det i kombination med VELFAC SUN udgør det inderste eller midterste lag af ruden.
VELFAC SUN - solafskærmende ruder
VELFAC SUN er en effektiv måde til at holde indendørstemperaturen nede i rum med store vinduespartier.
SUN-ruder benyttes typisk i syd- og vestvendte facader fx i kontorbyggerier og skoler.
Ruderne reflekterer op imod 60% af solens varme. Samtidig holdes generende sollys ude, mens masser af naturligt lys lukkes ind.
VELFAC SOUND - støjdæmpende vinduer
Udefrakommende støj kan være meget generende. I sådanne tilfælde kan vinduer, der reducerer støj, forbedre indemiljøet væsentligt.
Et VELFAC 200 ENERGY vindue med standardrude har en lyddæmpende effekt (Rw) på 33dB. Ved at bruge forskellige glastyper og øge dybden af afstandsprofilet kan den lyddæmpende effekt (Rw) forøges til 43dB. Vha. en forsatsramme indvendig kan opnås en lydreduktion på hele 50dB.
Udvendige farver og overfladefinish
Alu-rammen har en særdeles slidstærk overflade, der aldrig skal males men blot vaskes sammen med vinduet et par gange om året eller efter behov.
Der kan vælges mellem forskellige typer af overfladebehandling:
- Halvblank pulverlakering i klassisk K7 RAL-farve, glans 30
- Blank pulverlakering i klassisk K7 RAL-farve, glans 77
- ”VELFAC Granit” overflade, der både synes og føles som groftslebet granit.
- Anodiseret overflade i bronze, sølv eller sort
Sprosser består på udvendige side af et alu-profil i samme farve som rammen.
Vælg mellem vores 50 forskellige standard RAL-farver i glans 30 eller 77.
De resterende ca. 150 K7 RAL-farver, anodiseret, VELFAC Granit og øvrige overfladebehandlinger fås mod tillæg.
Indvendige farver og overfladebehandling
Træet leveres overfladebehandlet udvendigt og indvendigt så det fremstår som nymalet, eller lakeret med klar lak.
Vælg mellem vores 30 forskellige standard RAL-farver eller klar lak, så træets årer kan ses. Eller vælg mod tillæg mellem ca. 170 specialfarver blandt de klassiske K7 RAL-farver. Som oftest vælges hvid RAL 9010, sort RAL 9005 eller lakeret med klar lak, så årerne kan ses.
VELFAC anvender vandbaserede midler, der ikke afgiver giftige stoffer til rummet bagefter. Vores overfladebehandling er godkendt af Dansk Indeklima Mærkning.
VELFAC 200 og VELFAC Edge har indbrudshæmmende indvendige glaslister. Disse vælges i den farve, der passer bedst til karm-farven: hvid (RAL 9010), grå (RAL 7035) eller sort (RAL 9005).
Sprosser er indvendigt hvide, grå eller sorte, som glaslisten.
Ved valg af lakeret overfladefinish vil fingerskaringer være synlige.
Vælges der lakeret træ til vinduer og døre fra forskellige systemer, må forskelle i træstrukturen påregnes.