VELFAC In systeminformation
VELFAC In serien består af indadgående vinduer og altandøre i træ/alu.
Elementerne er specielt velegnede i etagebyggeri, hvor de giver gode pudsemuligheder indefra og samtidig tilbyder effektiv ventilation med en specialudviklet kip-funktion.
VELFAC In benyttes endvidere i forbindelse med svalegange, kælderhalse og franske altaner.
.VELFAC In tekniske specifikationer
VELFAC In – Bund/sidehængt indadgående altandør
- Velegnet til fx franske altaner, da den udvendige side kan pudses indefra
- Åbningsvinkel sidehængt: 90° indad
- Åbning bundhængt: kipper indad foroven (ventilationsstilling)
- Fås som 1-fløjet eller 2-fløjet med anslag
- Bundstykke af mahogni
- 48mm 3-lags rude
- Max. rammevægt = 100 kg
Standardbeslåning
- Alu-greb, der har 3 funktioner:
1) i lodret position nedad er vinduet lukket
2) i vandret position er rammen bundhængt, kipper indad og danner en ventilationsspalte foroven
3) i lodret position opad aktiveres den sidehængte funktion og rammen kan åbnes indad til 90° åbning for pudsning
- Bundstykke af maghoni med alu-front
Alternativ beslåning
Kan forberedes for værn
VELFAC STANDARD - klare energiruder
VELFAC STANDARD-ruder er almindelige lavenergi-ruder, som giver et behageligt, lyst indemiljø og en så neutral gengivelse af farverne i den omgivende natur, som det er teknisk muligt.
Ved at vælge VELFAC STANDARD ruder opnås et lavere forbrug til opvarmning samt et forbedret indeklima pga. reduktion af kuldenedfald.
VELFAC STANDARD ruden har et afstandsprofil med varm kant. Mellemrummet mellem glassene er fyldt med luftarten argon, som isolerer bedre end almindelig luft.
VELFAC DÈCOR - ruder med reduceret gennemsyn
VELFAC DÈCOR-ruder hindrer det frie ind- og udsyn. Vælg mellem Satin, Pacific, Cotswold, Carré og Matt Lam.
For at få størst effekt af funktionsruden anbefaler VELFAC, at DÈCOR-glasset udgør det yderste eller det midterste lag af ruden i kombination med VELFAC STANDARD klare ruder, mens det i kombination med VELFAC SUN udgør det inderste eller midterste lag af ruden.
VELFAC SUN - solafskærmende ruder
VELFAC SUN er en effektiv måde til at holde indendørstemperaturen nede i rum med store vinduespartier.
SUN-ruder benyttes typisk i syd- og vestvendte facader fx i kontorbyggerier og skoler.
Ruderne reflekterer op imod 60% af solens varme. Samtidig holdes generende sollys ude, mens masser af naturligt lys lukkes ind.
VELFAC SOUND - støjdæmpende vinduer
Udefrakommende støj kan være meget generende. I sådanne tilfælde kan vinduer, der reducerer støj, forbedre indemiljøet væsentligt.
Et VELFAC 200 ENERGY vindue med standardrude har en lyddæmpende effekt (Rw) på 33dB. Ved at bruge forskellige glastyper og øge dybden af afstandsprofilet kan den lyddæmpende effekt (Rw) forøges til 43dB. Vha. en forsatsramme indvendig kan opnås en lydreduktion på hele 50dB.
Udvendige farver og overfladefinish
Alu-rammen har en særdeles slidstærk overflade, der aldrig skal males men blot vaskes sammen med vinduet et par gange om året eller efter behov.
Der kan vælges mellem forskellige typer af overfladebehandling:
- Halvblank pulverlakering i klassisk K7 RAL-farve, glans 30
- Blank pulverlakering i klassisk K7 RAL-farve, glans 77
- ”VELFAC Granit” overflade, der både synes og føles som groftslebet granit.
- Anodiseret overflade i bronze, sølv eller sort
Sprosser består på udvendige side af et alu-profil i samme farve som rammen.
Vælg mellem vores 50 forskellige standard RAL-farver i glans 30 eller 77.
De resterende ca. 150 K7 RAL-farver, anodiseret, VELFAC Granit og øvrige overfladebehandlinger fås mod tillæg.
Indvendige farver og overfladefinish - træ/alu vinduer
Træet til træ/alu elementer leveres overfladebehandlet udvendigt og indvendigt så det fremstår som nymalet, eller lakeret med klar lak.
Vælg mellem vores 30 forskellige standard RAL-farver eller klar lak, så træets årer kan ses. Eller vælg mod tillæg mellem ca. 170 specialfarver blandt de klassiske K7 RAL-farver. Som oftest vælges hvid RAL 9010, sort RAL 9005 eller lakeret med klar lak, så årerne kan ses.
VELFAC anvender vandbaserede midler, der ikke afgiver giftige stoffer til rummet bagefter. Vores overfladebehandling er godkendt af Dansk Indeklima Mærkning.
Ved valg af lakeret overfladefinish vil fingerskaringer være synlige.
Vælges der lakeret træ til vinduer og døre fra forskellige systemer, må forskelle i træstrukturen påregnes.
Dørpladen i en evt. pladedør fås ikke med klar lak.